Socialdemokratiets skyggefinansminister, Henrik Sass Larsen, og den kulturpolitiske ordfører, Mogens Jensen, har nu givet os alle et interessant indblik i en eventuel ny S-ledet regerings planer for en rød kulturkamp.
Det handler om at gøre DR til et beskyttet værksted med øget licens og mindre konkurrence, at standse salget af TV2, at genindføre portostøtten til fagbevægelsens blade, at sikre det delvis fagbevægelsesejede avisen.dk en andel i støtten og at gå til økonomisk angreb på dagblade med andre grundholdninger end rød bloks. Henrik Sass Larsen kom forleden til at tale over sig i Information og åbenbarede de hedeste drømme i hans vision for et nyt medie Danmark, hvor dagblade uden den rette socialdemokratiske sympati bliver sendt hen hvor peberet gror, og hvor mediestøtten efter granskning af et hold smagsdommere skal målrettes medier med den rette forståelse for den socialdemokratiske tilgang til tingene både i journalistikken og på kommentatorplads.
Den nuværende danske mediestøtte udmærker sig på fornemste vis ved netop ikke at bygge på smagsdommeri og sindelagskontrol. Og selv om mediestøtten trænger til modernisering i forhold til de digitale medier, så vil det være et uacceptabelt tilbageslag for pressefriheden og mediernes uafhængighed at ændre på det bærende princip. Det er ikke mediestøtten, der har slået den socialdemokratiske presse ihjel, mens aviser som Information og Kristeligt Dagblad, med lige så få annoncer som fagbevægelsens aviser havde, har overlevet.
Den nye udmelding fra Sass fik lov til at leve nogle få timer, så blev den af ejermanden selv kaldt en joke, mens hans partiformand holdt sig langt væk fra at kommenterer udspillet, og partiets kulturordfører, Mogens Jensen, måtte udføre kunststykker for at redde det kompromis med V, K og DF om nogle overordnede retningslinjer for en modernisering af mediestøtten, som ellers netop synes at have været på vej i Folketingets kulturudvalg.
Under Sass Larsens klodsede retræte fastholdt han, at Berlingske, Jyllands-Posten og Børsen var for dominerende i debatten, at journalistikken og ikke alene de ledende artikler antog mere eller mindre blå farve, og at det samme gjaldt de faste kommentatorer. Han slog også fast, at socialdemokraterne havde svært ved at komme til orde i disse aviser.
Jeg skal alene tale for Berlingske, men hos os er reportagen fri og uafhængig af avisens borgerlige udgangspunkt. Vi anser det for vores publicistiske opgave at kigge magthaverne kritisk i kortene – uanset om de kommer fra rød eller blå blok. Vores debatsider er ikke unaturligt præget af mennesker, som har lyst til at debattere i lige netop denne avis, mens andre foretrækker andre fora. Vi har ikke set skyggen af et debatindlæg fra Sass Larsen og intet er blevet afvist fra han hånd. Det kan mange af hans kolleger skrive under på, for de har nemlig optrådt i debatten i denne avis.
Det er selvfølgelig tilladt også for politikere at begå dumheder, men det er tosset at fremture, når et angreb rammer så meget ved siden af skiven. Hvis S vil fordele mediestøtte efter sindelag og indhold og ikke efter en slags objektive kriterier, som vi kender det nu, så må man håbe, at V,K og DF holder sig langt væk fra at indgå kompromis om nogle grundprincipper for den nye mediestøtte med rød blok.
